SOCIALPSYKIATRIEN
Søg

Botilbuddet Lindevang

Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør, tlf. 49284700.

Lindevang er en selvejende boform, og  har driftsoverenskomst med Helsingør Kommune.

 

Lindevang har plads til i alt 56 beboere fordelt på 3 forskellige boenheder: 2 iht. §107 i Serviceloven med hver 25 beboere  og én  iht. §108 i Serviceloven med plads til 6 beboere.

 

Målgruppen er yngre, voksne mennesker med svære psykiske- og sociale problemstillinger, som har brug for en særlig form for omsorg og støtte, da de har vanskeligheder med at mestre tilværelsen.

 

Specielt de 6 beboere er karakteriseret ved at have vanskeligheder med at indgå i relevant behandlingsalliance, ligesom der også kan være tale om misbrugsproblemer.

 

Personalet har en målsætning om, at indgå i et samarbejde med beboerne og evt. deres pårørende, således at beboerne kan få opfyldt deres grundlæggende eksistentielle behov og træffe beslutninger om eget liv, bo i egen bolig, have aktiviteter/arbejde/uddannelse i hverdagen, klare egen økonomi, have kontakt med andre mennesker, modtaget ordineret behandling m.v.

 

Personalet samarbejder med beboerne om at planlægge en struktureret hverdag med mulighed for spontane ændringer. Hver beboer har to kontaktpersoner, som sammen med beboeren aftaler/planlægger behov for støtte, mål, samarbejdsaftaler mm.

 

På Lindevang arbejdes der ud fra følgende værdier:

- Kvalitet i pleje, omsorg og aktivitet

- Værdighed og respekt for beboerne

- Tæt samarbejde og en åben dialog mellem medarbejdere, beboere og pårørende

- Have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

- Harmoniske omgivelser og velfungerende servicefunktioner

- Organisering af arbejdet, så der tages hensyn til miljøet ved indkøb af varer, begrænsning af ressourcer m.v.

 

Du kan læse mere om Lindevang i deres virksomhedsplan eller på: www.lindevang.dk

Opdateret 17.1.2011 / af Tommy Sørensen
Socialpsykiatrien | Birkedalsvej 27 | 3000 Helsingør | Tel: 49282828 | E-mail: Socialpsykiatrien@helsingor.dk | Fax: 49282970